Hed dag i Nara

Efter to dage i sengen på grund af sygdom, var det igen tid til at udforske en lille del af Japan.

Vi tog til Nara, som ligger ca. en time øst fra Osaka. Her havde vi planer om at se Todaiji tempel, som egentlig er et kæmpe område med forskellige templer, samt en kæmpe daibutsu, der er hovedattraktionen ved Todaiji tempel.

Vi havde læst på vejrudsigten, at det ville blive lidt skyet men 20 grader, så vi lod læderjakkerne blive hjemme, og hoppede i en buksedragt i stedet.

I Nara var der masser af skilte, der viste vej, så vi havde slet ikke brug for kort.

Vi havde kun gået omkring 10 meter, før vi mødte vores første oplevelse - fritgående hjorte. I Japan bliver hjorte set som gudernes sendebude, så der bliver passet rigtig godt på dem. Rundt omkring de steder, hvor de færdes, kunne man købe kiks, som hjortene kunne fodres med; så det måtte vi naturligvis også prøve. Hjortene var absolutte ikke sky, men gik gerne helt tæt på for at få en kiks, og de fulgte tit efter, hvis man forsøgte at gå fra dem. De var virkelig nuttet, og vi fik taget en del billeder.

Da vi ankom til Todaiji tempels indgang, Nandai-mon, kunne vi allerede fra afstand se, at der var rigtig mange mennesker. Dog ikke så mange, at det ville blive tragt - Todaiji er trods alt meeeeget stort. Da vi kom igennem den, blev vi mødt af Daibutsu-den Hall, som er hovedbygningen.

Den er den største træbygning i verden, og derfor er det ret utroligt at tænke på, at rekonstruktionen fra 1709 "kun" er 2/3 af den oprindelige størrelse. Inde i bygningen finder man en af de største bronzefigurer i verden, der forestiller Buddha. Den oprindelige figur blev støbt i 746, men på grund af jordskælv og borgerkrig har den været under ombygning en del gange. Den nuværende figur blev støbt i Edo-perioden og er 16 m høj, består af 437 tons bronze, belagt med 130 kg guld.

Bag ved buddhaen er der en sølje med et hul, der er den præcise størrelse af buddhaens næsebor. Det siges, at hvis man kan mase sig igennem hullet, er man sikret oplysning.

 

(Indgangen)

(Daibutsu-den hall)

Det var rigtig imponerende at se den kæmpe Buddha, især i forhold til den vi så i Kamakura, der er mindre. Endnu mere imponerende var det at se den finesse bygningen og figurene er skabt med. Man følte sig meget lille ved siden af kæmpen.

Derefter gik vi ud i parken for at spise vores frokost og nyde den flotte natur, hvor sakuratræerne var sprunget ud. Mens vi spiste, havde vi udsigt til et nygift par, der fik taget bryllupsbilleder midt blandt træerne.

Der var mange, der stoppede op for at se på, men en enkel ældre herre begyndte at snakke med os. Han spurgte til vores tur, hvad vi kunne lide ved Japan og om Dk; specielt ligheder og forskelle mellem DK og Japan. Han spurgte os også, hvad vi havde set i Todaiji, og foreslog derefter et af de mange templer, som vi endnu ikke havde haft mulighed, for at besøge. Da han omtalte sig selv som lidt af en ekspert i seværdigheder i Nara (han var lokal indbygger og har altid boet i Nara), lod vi ham føre an. Til vores store overraskelse og glæde endte han med at være vores guide rundt i parken, for han vidste virkelig meget om stedet. Blandt andet viste han os hen til et tempel, der består udelukkende på grund af donationer fra gavmilde mennesker. De får til gengæld en sten oprejst med deres navn, adresse, hvor mange penge de har doneret med, samt årstal. Der var sågar en donation fra 1000 år tilbage.

(Donationsstenene)

 (Udsigten fra templet)

(Fra 749, en af Japans ældste klokker)

Det var på tide at sige farvel til vores "guide", og samtidig få udvekslet navne. Vores fornavne kunne han let udtale, men det var dog en del svære med efternavne. Selv hed han Yoshiro Tanaka (god ægtemand); han jokede med, at hans kone aldrig havde ment, at navnet passede. Som afslutning viste han os vejen til en af de små gemte japanske haver, Yoshiki-en, og her nød vi den sidste halve time, inden turen gik hjemad.

 

(Mig og Yoshiro-san)