Regn, vinudesshopping og tilstoppet vask

Tirsdag vågnede vi op til en grå himmel og regn, der slog mod vinduerne. Så I kan nok forstå, at det var svært at komme op af sengen. Da vi efter nogle timer fik hevet os selv ud af sengen og videre i programmet, indså vi, at vores egentlige planer om at tage til Shinjuku Gyoen godt kunne strejes; der er ikke så meget ved at gå rundt i en park i øsregnvejr. Derfor tog vi i stedet til en af Meguro-kus nabobyer, Nakameguro. Den ligger kun to stop med metroen fra hvor, vi bor, og det var derfor det ideelle sted at tage hen, for så kunne vi hurtigt komme hjem, hvis vejret for alvor blev slemt.

I Nakameguro havde vi planer om at se floden Meguro-gawa, som har været en af hovedpunkterne for byens popularitet. Tidligere var floden så forurenet af de store industrielle fabrikker, der livligt lukkede spildevand ud, at folk ikke engang ville nærme sig Meguro-gawas nabolag på grund af stanken. Men efter at regeringen fik renset floden, poppede der små cafeer, unikke butikker og boliger op langs flodens bred.
Efter noget tids søgen og en lang, kold gåtur, opgav vi dog at finde floden, og valgte istedet at kigge på de mange spændende butikker, der ligger på hovedgaden.

Vi fandt blandt andet en virkelig fed butik, som sagtens kunne have ligget i det indre København. Interiøret var chic, og varene varierede fra skærebrætter i granit til cykelformede pizzaskærer. Det var alt det, man ikke havde brug for, men som man alligevel savnede i sin hverdag. Jeg tabte mit hjerte til den nok mest ubrugelige ting kaldet 'The book of tissues', som helt simpelt var et omslag til en kleenexboks, men formet som en bog. Og inden nogen får et hjertestop, så nej, jeg købte den ikke, men jeg var meget facineret. Fie faldt over en remake af en gammel vintage telefon, og så var hun solgt; and just for the record, det var den ikke, da vi forlod butikken, for hendes kuffert vejer i forvejen ret meget.

Derefter gik turen videre til en anden spændende butik, som nok er blevet min yndlingsbutik i hele Japan. Butikken hedder 'Book Off' og er startet som en japansk kæde, hvor der sælges og købes brugte bøger, spil, dvder, cder, telefoner mm. Jeg kunne have brugt flere timer, men vi måtte videre. Vi kunne dog ikke helt gå tomhændede, for vi fandt en bog, som lød utrolig spændende, og så kostede den altså kun 510 yen, hvilket er omkring 30 kr :D Og så er den i rigtig god stand. Der ligger over 800 butikker rundt omkring i Japan, så hvis vi støder på en 'Book Off' et andet sted, skal vi højt sandsynligt også ind i den.

Vi kom også forbi et lille "shrine", som vi ikke kunne lade være med at tage billede af. Det lå simpelthen så malplaceret mellem de tårnhøje, moderne lejligheder og stormagasiner. Det viser meget godt, hvordan japanerne stadig holder fast i deres traditioner og normer i en teknologisk præget tid. Det er en stærk kontrast mellem den moderne verden og Edo-perioden.

På vej hjem fandt vi et meget større supermarked, end det vi normalt handler ind i, og de havde noget, som jeg troede, jeg havde efterladt i Danmark. Rosinboller! Mig uden mine rosinboller er som Snurresnup uden sin gulerod. Så jeg var lykkelig. Fie fandt til gengæld en kage-agtig sandwich med jordbær og flødeskum, som hun dog meget hurtigt fortrød at have købt. Ifølge hende smagte den af sandwichbrød med sødet dåsejordbær og for gammelt flødeskum; så den røg i skraldespanden. Det skulle jo prøves, når man er i så fremmed et land som Japan.

Efter 'The sandwich from hell' blev sendt i skammekrogen, aka. skraldespanden, begyndte vi på aftensmaden. Denne proces blev dog ret hurtigt sat på pause, da vores køkkenvask valgte at stoppe til. Så vi skrev til udlejeren, som hurtigt informerede os om, at der var en, der var sat på sagen. Få sekunder efter, og vi mener få sekunder, bankede det på døren, og en sød, japansk kvinde, Ms. Chin, trådte ind. Hun snakkede kort i telefon med vores udlejer om, hvordan det stod til, og vendte derefter hurtigt tilbage med noget afløbsrens, og en time efter fungerede vasken igen. Huray! Det kalder vi god service.

Resten af aftenen blev brugt i hyggens tegn med film og mere melonbread, som vi nu igen har svoret aldrig at spise mere.