West side Tokyo

I dag stod programmet på vores længe ventet besøg på Studio Ghibli museet. Det var noget, vi virkelig havde set frem til, og da det er svært at danne sig et indtryk ud fra de relativt få billeder af museet på nettet, får det virkelig sluppet fantasien løs. Studio Ghibli mener, at minder skal skabes med øjnene i stedet for gennem et kamera, så derfor er fotografering forbudt på området.

Det var en længere udflugt vi skulle på, da Mikata, som Studio Ghibli museet ligger i, ligger godt 60 minutters togtur fra, hvor vi selv bor. Vi brugte en hel del af morgenen på at finde ud af, hvordan vi kom dertil nemmest. Det så relativt ligetil ud - metro og så med en JR-line - men det var alt andet end nemt. Vores første fejl, eller rettere min fejl, var, at jeg havde glemt at skrive Studio Ghibli Museum ind på gpsen. Den viste os derfor vejen til Studio Ghibli, og selvom det kunne have været rigtig spændende at se selve Studio Ghibli, er vi ikke helt sikre på, at de ville lukke os ind :)
Vi fandt dog relativt hurtigt den rigtige vej, men på grund af vores lille detour, fik vi da set lidt af downtown Shinjuku; så det gjorde ikke så meget i sidste ende. Og vi havde solen med os i dag, så det var jo også meget dejligt.

Nu sagde jeg før, at vi fandt vej, og det gjorde vi sådan set også, men vi spurgte så også en hel del mennesker om hjælp. I første omgang var det en vældig sød mand, der viste os i den rigtige retning; han har nok kunne læse forvirringen tydeligt på vores ansigtsudtryk. Så vi har nu lært enten at spørge de uniformerede vagter på perronen eller se så snotforvirrede ud som muligt, for så er der som regel en, der får medlidenhed med os og hjælper os.

Det blæste en hel del, da vi endelig nåede frem til Mitaka, så i stedet for kæmpe imod vinden, besluttede vi os for at tage den officielle bus ud til museet. Det sparede måske ikke i pengepungen, men det sparede på vores iskolde fingre.

Turen til museet gik tjep, og ved stoppestedet stod der guider, der viste os præcis, hvor vi skulle gå hen. Fuldkommen idiot-turist sikkert! Billederne her, er taget uden for museet, da der, som jeg nævnte tidligere, ikke må tages billeder inde på museet.

Det var desværre ikke muligt at få et billede af hele museet, da der var ret mange træer, der blokerede udsigten, men så er det heldigt, man altid kan tage billede af billetten og kortet.

Museet var bygget op med store værelser og trapper, der gik over og under hinanden, og med små døråbninger pludselige steder i væggen. De små døråbninger er en reference til en af Studio Ghiblis mange film.
Fie var meget godt tilfreds med helheden af museet, men på en eller anden måde synes jeg, at der manglede et eller andet. Jeg ved ikke, om det var selve udstillingen, der var lidt tam, eller om det var princippet, at deres merchandise butik lå det absolutte flotteste sted (i et af hjørnerne allerøverst), hvor jeg personligt synes, det ville være bedre at placere den del i bunden. Et af mine problemer var også, at det synes, at der var flere mennesker i butikken, end der var rundt at se museets tre udstillingsværelser; men det siger vel også lidt om museets prioriteter i sig selv.
Nu skal det ikke virke som om, alt på museet var dårligt, for det var det langt fra! De havde gjort rigtig meget ud af at udstille tegnernes arbejdsværelser og vise, hvordan filmene bliver til. Det var rigtig spændende, og jeg ville ikke have været foruden, men de kunne godt have skruet lidt op for kreativiteten - Studio Ghibli er trods alt et ikon for fantasiens uendelighed.

Efter museet spiste vi frokost i parken ved siden af, og så begyndte vi os tilbage mod Shinjuku. Her skulle vi alligevel købe ny billet for at komme helt hjem, så vi besluttede os for lidt vindueskiggeri og se Shinjuku Gyoen.
Parken havde desværre lukket, da vi kom, så der var kun vinduesshopping tilbage. Ærgerlig, ærgerligt :P

Vi var inde i to forskellige stormagasiner. Det ene på 7 etager indeholdt kun ting til det kreative hjørne, mens det andet var en hel del lig Magasin. Her fandt Fie og jeg en second hand butik, der hed 'Ragtag' med de fedeste varer, og vi endte begge med at købe en lille ting. Jeg måtte simpelthen eje tasken på billedet nedenunder, og Fie købte en fin, sort og hvid crop top.

Vi er egentlig ret overraskede over, hvor meget japanerne går op i second hand, både med hensyn til tøj og sko, men også bøger og stilart. Bare i vores egen lille Meguro-ku er der fire second hand butikker, og tingene er af virkelig god stand og til en rimelig pris.

I morgen har vi endnu en lang dag foran os, da vi skal besøge Ginza, Akibahara Distict og Senso-ji tempel, så nu må vi hellere se dyner.