Og så regnede det...

Da vi vågnede i morges, var der mørke skyer på himlen, men solen skinnede stadig en smule, så vi tog chancen og tog til Kamakura for at se Daibutsu; en 11,4 m høj bronze Amida budhastatue. Den er bygget over 30 stadier og stod færdig i 1252, men er senere blevet renoveret i 1960 for vedligeholdelse.

Det var en længere gåtur (2 km) fra Kamakura station til Daibutsu, og selvom vejret var lummert, var det samtidig meget fugtigt, og det var tydeligt, at der ville komme regn senere. Men på vejen derhen slap vi for det meste for regn, så vi kunne nyde det spændende nabolag, der ledte hen til statuen. Det var en blanding af gamle og moderne huse, hvor nogle var bygget i japansk stil, mens andre havde europæiske og amerikanske træk.

Da vi nåede frem til statuen, begyndte det at dryppe, så vi fandt vores paraplyer frem. En smule regn skulle ikke holde os fra vores mål!

Det var virkelig imponerende at se sådan en stor budha, især set i forhold til hvornår den er opført, og hvor lang tid det har taget.

For 20 yen ekstra kunne vi komme ind og se Daibutsu indefra, så det gjorde vi da, og her kunne man virkelig se samlingerne og det fine håndværk, der er lagt i for at bevare statuen.

Mens vi var ved statuen, blev vi interviewet af ikke en, og heller ikke to, men tre studiegrupper fra en lokal high school, der var ude for at forbedre deres engelsk. De spurgte blandt andet ind til vores ophold i Japan; hvad vi havde set, hvad vi havde spist, og hvordan vi opfattede Japan efter de erfaringer, vi havde gjort os. Det var super sjovt, og de var rigtig søde og meget udadvendte.

Efter vi havde fået nok af Daibutsu, gik vi en lille tur til et tempel tæt på statuen, hvor der skulle være en meget speciel have samt en klokke. Det var dog begyndt at regne mere, så vi synes ikke helt, at vi havde lyst til at traske rundt i en have - så vi tog kun billeder ude foran.

Vi var efterhånden begyndt at blive kolde, og regnen tog til, så da vi på vej tilbage til Kamakura station kom forbi en cafe ved navn Choco Cro Saint Marc Cafe, der havde Belgisk varm chokolade, kunne vi simpelthen ikke lade være med at blive fristet. Og hvor var det godt, vi gjorde det! Stedet var rigtig hyggeligt, og kakaoen var en af de bedste, vi nogensinde har fået. Tyk og med rigtig smag af chokolade og mælk - mums det var lækkert :D

Så efter vores lille kaloriebombe var vi oprustet nok til at tage toget hjem igen. Vi begik en fejl, da vi tog hen til Kamakura, og det var ikke at tjekke alle de muligheder, vi havde, med vores JR rail pass. Den fejl begår vi ikke igen, for da vi kørte hjem til Tokyo igen, fandt vi ud af, at vi kunne køre på første klasse, de såkaldte Green Cars. Det var ren lukseriøst og en kæmpe forskel fra den travle metro, hvor man sjældent kan få kæmpet sig frem til en siddeplads. På JR lines betyder Green Cars meget mere benplads, stille og rolige omgivelser, og en togstewardesse der serverer mad og drikke mod betaling. Og så kunne man læne sædet tilbage!!! Helt klart noget vi vil benytte på lørdag, når vi har en 4,5 times togtur foran os for at komme til Takayama, der er vores næste destination.