Og så lidt historie

I dag var det tid til lidt historie, så vi tog til Ueno for at tage et tættere kig på Tokyo National Museum.

Museet består af flere bygninger, der hver indholder forskellige udstillinger i forskellige perioder og genre. Her kan man se verdens største samling af japanske objekter, så da min Lonly Planet forslog, at hvis vi kun skulle se et museum i Tokyo, skulle det være dette.

Museet var super interessant ikke mindst på grund af oplevelsen af periodernes udvikling, som blev fremstillet gennem de forskellige museumsobjekter. Vi kunne ikke lade være med at føle, at en tidslomme havde åbnet sig, og vi havde taget tidsmaskinen tilbage til Edo-perioden. Vi var særligt fascineret af de japanske sværds udvikling fra tachi til katana. Og netop den udvikling af fortiden er det, som gør nutiden forståelig; specielt for fremmed som ikke lever efter samme traditioner og normer.

Hovedbygningen ledte ud til museumshaven, hvor man ligeledes blev ført tilbage til Edo-perioden, men denne gang gennem bygningsværker. Museumshaven indeholdt nemlig enkelte huse, der har tilhørt den tids adle samt deres tjenere.

Vi nød turen gennem haven i dejligt vejr og tog derefter hjemad igen med en god kop Starbucks for hyggens skyld.