Hed dag i Nara

Efter to dage i sengen på grund af sygdom, var det igen tid til at udforske en lille del af Japan.

Vi tog til Nara, som ligger ca. en time øst fra Osaka. Her havde vi planer om at se Todaiji tempel, som egentlig er et kæmpe område med forskellige templer, samt en kæmpe daibutsu, der er hovedattraktionen ved Todaiji tempel.

Vi havde læst på vejrudsigten, at det ville blive lidt skyet men 20 grader, så vi lod læderjakkerne blive hjemme, og hoppede i en buksedragt i stedet.

I Nara var der masser af skilte, der viste vej, så vi havde slet ikke brug for kort.

Vi havde kun gået omkring 10 meter, før vi mødte vores første oplevelse - fritgående hjorte. I Japan bliver hjorte set som gudernes sendebude, så der bliver passet rigtig godt på dem. Rundt omkring de steder, hvor de færdes, kunne man købe kiks, som hjortene kunne fodres med; så det måtte vi naturligvis også prøve. Hjortene var absolutte ikke sky, men gik gerne helt tæt på for at få en kiks, og de fulgte tit efter, hvis man forsøgte at gå fra dem. De var virkelig nuttet, og vi fik taget en del billeder.

Da vi ankom til Todaiji tempels indgang, Nandai-mon, kunne vi allerede fra afstand se, at der var rigtig mange mennesker. Dog ikke så mange, at det ville blive tragt - Todaiji er trods alt meeeeget stort. Da vi kom igennem den, blev vi mødt af Daibutsu-den Hall, som er hovedbygningen.

Den er den største træbygning i verden, og derfor er det ret utroligt at tænke på, at rekonstruktionen fra 1709 "kun" er 2/3 af den oprindelige størrelse. Inde i bygningen finder man en af de største bronzefigurer i verden, der forestiller Buddha. Den oprindelige figur blev støbt i 746, men på grund af jordskælv og borgerkrig har den været under ombygning en del gange. Den nuværende figur blev støbt i Edo-perioden og er 16 m høj, består af 437 tons bronze, belagt med 130 kg guld.

Bag ved buddhaen er der en sølje med et hul, der er den præcise størrelse af buddhaens næsebor. Det siges, at hvis man kan mase sig igennem hullet, er man sikret oplysning.

 

(Indgangen)

(Daibutsu-den hall)

Det var rigtig imponerende at se den kæmpe Buddha, især i forhold til den vi så i Kamakura, der er mindre. Endnu mere imponerende var det at se den finesse bygningen og figurene er skabt med. Man følte sig meget lille ved siden af kæmpen.

Derefter gik vi ud i parken for at spise vores frokost og nyde den flotte natur, hvor sakuratræerne var sprunget ud. Mens vi spiste, havde vi udsigt til et nygift par, der fik taget bryllupsbilleder midt blandt træerne.

Der var mange, der stoppede op for at se på, men en enkel ældre herre begyndte at snakke med os. Han spurgte til vores tur, hvad vi kunne lide ved Japan og om Dk; specielt ligheder og forskelle mellem DK og Japan. Han spurgte os også, hvad vi havde set i Todaiji, og foreslog derefter et af de mange templer, som vi endnu ikke havde haft mulighed, for at besøge. Da han omtalte sig selv som lidt af en ekspert i seværdigheder i Nara (han var lokal indbygger og har altid boet i Nara), lod vi ham føre an. Til vores store overraskelse og glæde endte han med at være vores guide rundt i parken, for han vidste virkelig meget om stedet. Blandt andet viste han os hen til et tempel, der består udelukkende på grund af donationer fra gavmilde mennesker. De får til gengæld en sten oprejst med deres navn, adresse, hvor mange penge de har doneret med, samt årstal. Der var sågar en donation fra 1000 år tilbage.

(Donationsstenene)

 (Udsigten fra templet)

(Fra 749, en af Japans ældste klokker)

Det var på tide at sige farvel til vores "guide", og samtidig få udvekslet navne. Vores fornavne kunne han let udtale, men det var dog en del svære med efternavne. Selv hed han Yoshiro Tanaka (god ægtemand); han jokede med, at hans kone aldrig havde ment, at navnet passede. Som afslutning viste han os vejen til en af de små gemte japanske haver, Yoshiki-en, og her nød vi den sidste halve time, inden turen gik hjemad.

 

(Mig og Yoshiro-san)

Tempel og hygge

Da vi vågnede lørdag morgen, var vejret igen med os med 18 grader og skyfri himmel. Derfor tog vi til Sumiyoshi taisha (tempel) med højt humør og solbriller.

Da vi trådte ned fra Sumiyoshitaisha station havde vi templet på den ene side, og en dejlig park på den anden side, så vi besluttede os for først at se templet og derefter spise frokost i parken.

Sumiyoshi taisha er et af de vigtigste og ældste templer i Japan. Det blev grundlagt i det 3. århundrede før budhismens fremtræden, og sumiyoshi-zukuri stilen, det er bygget i, er meget unikt for japanske templer; det er ikke blevet påvirket af resten af Asien.

Det var nok et af de største templer, vi har set indtil videre, hvilket også skyldes, at den er hjemsted for mange guder. Noget vi især bed mærke i, var den røde farve, som gik igen på mange af bygningerne samt den flotte arkitektur. Der var forholdvis lidt mennesker, når man tænker på, at det var lørdag, men vi nød at kunne færdes omkring uden alt for meget kaos.

En sjov finesse ved Sumiyoshi taisha er de løse katte, der render rundt omkring templet. Disse katte må hverken røres eller fodres, og så har de sjove hatte på.

Bagefter gik vi som planlagt over i parken, men det viste sig hurtigt, at det kunne blive meget svært at finde en ledig plads. Mange familier og par udnyttede også det gode vejr, og havde lavet picnics. Børnene rendte rundt og legede inde blandt de mange udsprungne kirsebærtræer, og ældre mennesker sad på sten og bænke omkring de små søer. Der var ingen tvivl - dette var definitionen af ægte hygge!

Vi fandt dog langt om længe et sted at slå os ned, hvor vi kunne nyde den skønne natur og vores medbragte frokost.

Bagefter gik turen hjemad, men på vej til stationen var vi på et hurtigt kig ind i en 100 yen store. Her kostede alt 100 yen (ca. 6 kr), og der var ingen undtagelser,  det var virkelig 100 yen! Så vi fik lige købt en iskold Fanta, en gulerodsskræller til lejligheden, en shampooflaske og en pincet :D

Da vi kom hjem, stod aftensmaden på lækre quesedillas og salat samt en lille oreois til dessert.

Castle go-around

Torsdag og fredag skulle det være lidt royalt, så torsdag tog vi til Osaka for at se Osaka-jo (Osaka slot).

Slottet blev oprindeligt bygget i 1583 som et symbol på magt af den daværende leder Toyotomi Hideyoshi, efter at han fik samlet Japan. Det er dog blevet genopbygget to gange efter to krige, og den nuværende bygning er en 1931 betonrekonstruktion af den oprindelige.

Vi stod af på stationen og gik over i slotsparken, der var indhyldet i solskin, og hvor små, lyserøde skud så småt var begyndt at titte frem på sakuratræerne. Vi var ikke de eneste, der havde fået den gode ide, og mange par og familier lå omkring  i græsset og holdt små picnics. Det var en virkelig hyggelig tur gennem parken og hen til slottet, som man kunne skimte i baggrunden.

Slottet lå i midten af parken og tårnede sig op over træerne; det så virkelig imponerende ud! I rekonstruktionen havde de gjort meget ud af at få det til at se så originalt ud som muligt. Desværre kunne man ikke sige det samme om interiøret.

Vi betalte hver 600 yen for at komme ind og se slottet indefra, men dem kunne vi godt have sparet. Vi havde regnet med et interiøre, der kunne sammenlignes med Rosenborg slot med hensyn til originalitet. I stedet fik vi en udstilling af skriftruller og en meget lille samling rustninger i en alt for nuanceret indretning. Der var intet originalt tilbage (heller ikke en kopi) af hvordan, det oprindeligt har set ud, så det var vi meget skuffet over. Skriftrullerne var flotte i sig selv, men de kunne absolut ikke bære hele udstillingen. Det eneste højdepunkt var udsigten fra 8 sal, hvor man kunne få et 360 graders syn ud over Osaka-koen og by.

Vi nød solen i parken, inden vi vendte snuden hjemad, hvor den stod på lidt dansk mad. Aldrig har boller i karry smagt så godt!

Fredag havde vi store forventninger til Himeji-jo (Himeji slot) og park oven på skuffelsen fra dagen i forvejen.

Det tog godt og vel 2 timer fra Mito station (stationen tættest på lejligheden) til Himeji, og allerede da vi stod af toget, kunne vi se menneskemængden, der bevægede sig ned imod Himejo slot.

Slottet har den seneste tid været under en stor renovertion, hvor store dele af slottet har været gemt helt væk fra besøgende. Det blev genåbnet den dag, så det forklarede lidt de mange mennesker.

Himeji-jo siges at være mest fantastiske af alle slotte i Japan, blandt andet fordi originaliteten er blevet bevaret og ikke rekonstrueret med beton. Det hvide slot blev bygget i 1580 af Toyotomi Hideyoshi, og senere udvidet af Ikeda Terumasa efter han overvandt Toyotomis hær og fik slottet som gave af Tokugawa Ieyasu. Slottet er bygget til forsvar med åbninger til pistoler og pile samt åbninger, hvor forsvarende kunne hælde kogende vand eller olie ned over fjenden.

Slottet levede på mange punkter op til vores forventninger, dog ville vores oplevelse nok have været endnu bedre, hvis der ikke havde været helt så mange mennesker. Vi gik i gåsegang fra start til slut, og museet var nødt til at sætte begrænsninger for hvor mange mennesker, der måtte være på hver sal, så dette skabte naturligvis køen. Og de små trapper, hvor man var nødt til at dukke hovedet for at komme igennem, gjorde det heller ikke nemmere. Men flot var det!

Mange steder var det tydeligt, at de havde forsøgt at gjorde det så originalt som muligt, og udsigten fra den øverste sal var virkelig også flot. Herfra kunne man se ud over parken, og det gav en fornemmelse af, at man var centrum af det hele - ikke så underligt at fyrsten havde valgt at placere paladset netop sådan.

Rundt om hovedbygningen lå der andre små huse, der også var en del af paladset. Blandt andet var der kvindernes fløj, hvor prinsessen og hendes tjenestepiger havde boet. En facinerende del af kvindernes fløj var den massive dør, der nærmest lignede en port, hvis formål var at beskytte kvinderne fra eventuelle eventyrlystne mænd.

Fløjen dannede en halvcirkel, og inde i midten var der en lille have, hvor man kunne slappe af.

Klokken var begyndt at blive 16:30, og vi havde en 1,5 time lang togtur foran os, så vi tænkte, at det nok var tid til at bevæge os hjemad.

Da vi kom til Mito station, skulle vi først lige handle, så vi først hjemme i lejligheden kl. 19:15. Og så stod menuen ellers på frikadeller, ris, tzatziki og salat - mums.

New home in local Osaka

Det var blevet tid til lidt storby igen, og derfor gik turen videre til Osaka, hvor vi skulle bo de næste 16 dage.

Vi havde desværre glemt at tage billed af ruten fra Mito station hen til lejligheden, men heldigvis havde vi adressen, så en venlig forbipasserende viste os vej derhen. Det havde været en lang togtur, så vi var lykkelige, da vi fandt ud af, at lejligheden kun lå 4 minutter væk fra stationen - sikke et held!

Lejligheden var en del større end den i Tokyo, og der var langt flere redskaber i køkkenet, så det første, vi gjorde, var at lokalisere et supermarked, og så skulle det ellers handles ind.

Overordnet set var lejligheden super fin, men vi fandt desværre ud af, at vi skulle sove på futons, hvilket er en hård fornøjelse... det hjalp lidt, da vi oven på futonen lagde to ekstra dyner og en ekstra futon samt et tæppe! Så manglede vi kun ærten :)

Noget vi lige skulle vænne os til, var gaskomfuret, hvor tilberedning af mad altså går lidt hurtigere end på almindelig komfur. Og så er der også den fixe ide, japanerne har med at separere bad og toilet til to forskellige rum! Mystisk, men det virkede meget godt.

Beliggenheden var lidt langt fra osaka station, ca 17 minutter og skift mellem to toge, men til gengælde lå lejligheder i et stille og roligt område, hvor der var to store supermarkeder ret tæt på. Det havde de godt nok ikke i Meguro-ku!!

Alt i alt er lejligheden ikke så ringe endda.