Miyajima island - sjælefredens ø

Og så var det af stig afsted imod Hiroshima, eller rettere Miyajima. Dette viste sig dog at skulle tage noget tid, da vi rejste en lørdag, hvilket er japanernes store rejsedag. Det betød 2 timers ventetid, inden vi kunne få et shinkansen til Hiroshima. Herfra skulle vi have et tog til Miyajimas færgeterminal, hvor vi kunne blive sejlet til Miyajima.

Miyajima er en ø 10 minutters sejltur fra havnebyen Hiroshima. Helt formelt hedder øen Itskushima, og i fortiden troede japanerne, at øen var en gud. Under bombningen af Hiroshima undgik Miyajima mirakuløst skader af nogen art, hvilket for nogle bekræftede dens helligdom. Den dag i dag er øen stadig hellig, og fødsler samt begravelser må ikke foregår her.

Vi kom ud til øen i højt solskin og blev hentet i shuttlebus af vores ryokan. (Se forklaringen af et ryokan i Et luksuriøst besøg i Ito).

Vores ryokan lå lige ude til havet og levede derfor op til sit navn, Miyajima Seaside Hotel. Vi fik værelse på øverste etage med udsigt ud over havet, og så kunne vi naturligvis ikke lade være med at gå lidt i spåner over udsigten.

Vi besluttede os for at udforske Miyajima, men desværre var vi ret sent ude på øen, så de fleste seværdigheder havde lukket. Vi fik dog alligevel set den famøse "flydende" torii i solenedgang samt en fireetages pagoda og dens tempel.

Torii

Under templet

Tempel

Pagoda

Itskushima Shrine

Inden aftensmaden brugte vi end del tid på bare at nyde den helt fantastiske udsigt og den stilhed, der kom, i takt med at de fleste turister langsomt tog tilbage til fastlandet eller deres hoteller.

En ting der undrede os på Miyajima var, at selvom øen er meget turistet, var der kun meget få restauranter, der holdt åben. De fleste lukkede så vidt vi kunne se ved fire-tiden, men måske havde det noget at gøre med, at der ikke er så mange besøgende om aftenen, som der er om dagen.

Vi fandt dog et lille hyggeligt sted, hvor vi havde udsigt ud over havet. Vi fik serveret katsudon, som er ris med æg og tonkatsu (friturestegt svinekød) samt miso suppe og grønsager.

Bagefter gik vi tilbage til vores ryokan, og på vejen kunne vi spotte det oplyste Hiroshima.

Inden vi gik i seng, måtte vi lige afprøve de indendørs hotsprings. Der var ikke et udendørs bad, som i Ito, men de havde boblebad, så vi var lykkelige.

Søndag, spiste vi japansk morgenmad på ryokan, og så var der ud og udforske de seværdigheder, som vi ikke kunne komme til om lørdagen.

Et af disse var Daisho-in, som er en samling af forskellige templer. De ligger op ad en skrent, og der er derfor en flot udsigt ud over byen. Ved templerne finder man blandt andet prayer wheels og en hule med de 88 Shikoku pilgrimme.

Prayer wheels

Hulen med figurer

Vores hovedattraktion for den dag var dog at se Itskushima shrine og torii i højvande. På dette tidpunkt ser det nemlig ud som om det flyder i vandet. Derfor skulle vi bruge noget tid andetsteds, da det først blev højvande omkring kl. 14:30, og vi var nødt til at checke ud fra Miyajima Seaside Hotel kl. 10.

Vi fik det meste af tiden til at gå med at undersøge de mange butikker, der nu havde åbent samt spise delikatesser fra øen.

På en lille notis skal det siges, at der går rigtig mange vilde hjorte rundt på øen, og de tager bestemt ikke ikke afstand fra mennesker. Dette betød, at da vi sad helt fredeligt og spiste vores specielle is, blev vi nærmest angrebet af hjort efter hjort, der også ville have en bid af lækkerierne. Vi blev dog mest forskrækket, da en hjort listede sig op bagfra og gav os noget af et chok. Pludselig dukkede der et hoved op mellem os, og vi fik hoppet væk fra bænken i en fart. Folk omkring os fik sig et godt grin - men vi reddede vores is!

Da klokken nærmede sig 13:15, opgav vi at vente længere, da det også var begyndt at blive koldere. Vi var lidt indebrændt over ikke at se templet i sin fulde flor, men vi skulle også videre til Hiroshima.

Itskushima-jinja blev oprindeligt opført i det 6. århundrede, men det nuværende er fra 1168. Tidligere måtte almindelige mennesker sejle til templet, da de ikke måtte betræde øens hellige grund.

Templet var stadig imponerende på trods af at den flotte effekt med tidevandet manglede. Det er helt utroligt at tænke på, at man kan udtænke en ide til et tempel på søjler. De lange åbne gange, der førte rundt i templet, gjorde det kun mere interessant og flot.

(Itskuahima shine ved højvand; taget direkte fra nettet)

Da vi forlod templet, var vandet næsten oppe og røre, men vi måtte videre; Hiroshima ventede.

Da vi tog båden tilbage til fastlandet, kunne vi ikke lade være med at blive lidt sørgmodige, for vi havde virkelig nydt Miyajima, og det bliver et sted, vi sent vil glemme.