Introducing Hanoi part 2

Fredag d. 24/4 var den officielle bliv-i-sengen-dag. Det regnede, og de planer, vi havde lagt, foregik udendørs.

Omkring frokosttid var regnen dog stillet lidt af, og vi vovede os ud i byen efter noget frokost.

Vi endte på Urban Station, og på vejen tilbage til hotellet fandt vi en restaurant, som så indbydende ud, hvor vi blev enige om at spise senere.

Det viste sig, at blive en "dyrere" fornøjelse. Og når jeg siger "dyrere", mener jeg dyrere, end hvad vi ellers har betalt for aftensmad. Det, vi troede var en hovedret, viste sig at være en forret, så vi var nødt til at bestille hovedret oveni.

Fie fik noget, der ærligt lignede små lorte på en tallerken, og vi var ved at gå til af grin. Personalet skævede underligt til os, men det var alt for svært at holde masken. Jeg bestilte Pho med kylling, men ovenpå forretten, der var asparasuppe med krabbekød, havde jeg store problemer med at spise op.

(Min hovedret)

(Fies "høm høm ret")

På vejen hjem var vi inde i en kiosk for at købe m&m's til filmen senere, og her mødte vi nok det mest usympatiske, fjendtlige menneske af en kvinde. Da hun betjente os, var det tydeligt, at hun ville være alle andre steder end på arbejde, og at hun hellere ville have haft, vi blev væk. Vi kan selvfølgelig ikke vide, om der har været en forklaring på hendes opførsel, men hvis det er sådan, den vietnamesiske arbejdsmoral er, så ville de ikke overleve 2 minutter på en dansk arbejdsplads.

Lørdag d. 25/4 var endnu en våd dag, så her var vi også kun ude om aftenen for at spise på den restaurant, vi har døbt 'Katie Melua cafeen', for det er altid det, de spiller i højtalerne.

Vi fik vietnamesisk mad, der var ris, kylling og lidt grønsager.

Søndag d. 26/4 skinnede solen, og vi kunne bevæge os ud fra vores hotelværelse. Vi tog en taxa til Ho Chi Minh mausoleet, men da vi kom frem var køen mere end 1 km lang (ikke en overdrivelse), og der var 1 time til lukketid - de lukkede kl. 11:30. Så vi prajede en taxa, der tog os til Tran Quoc; det er Hanois ældste pagoda. Den blev bygget i 1558, og står på en lille ø i Truc Bach søen.

På vejen hen til pagodaen så vi nogle svanebåde som dem i Tivoli, og efter byens larm og kaos, var det fantastisk at komme midt ud på søen, hvor lydene blev dæmpet en hel del.

Udover at være rigtig hyggeligt, fik vi også brugt benmusklerne lidt igen, da det var pedaler, der fik svanebåden til at bevæge sig.

Bagefter spiste vi frokost på en stor husbåd, der var lavet om til en restaurant.

Taxaturen hjem gik hurtigt, og om aftenen spiste vi på en tagrestaurent med udsigt ud over Hoan Kiem søen. Vi spiste relativt tidligt, da nattemarkedet startede kl. 7.

Til nattemarkedet var det en hel gade, der var afspærret, og hundredevis af boder var sat op. Der var alt var små snacks til solbriller, hatte, tøj osv.

Vi hyggede os godt, men da klokken nærmede sig 9, var det på tide at vende tilbage til hotellet. Vi skulle ikke være alt for sent ude, da vi ikke følte os så sikre  aftenen.

Mandag d. 27/4 gik turen til det franske kvarter, der ligger i den nye bydel. Her ligger blandt andet operahuset og historiemuseet.

Operahuset så vi kun udefra, men det var tydeligt inspireret af det franske.

Bagefter var det historiemuseets tur, og her var der udstilling om fortidens mennesker og deres udvikling. Derudover var der også en udstilling om vietnamesisk historie - alt sammen rigtigt spændende og bestemt et besøg værd.

Om aftenen småregnede det, så vi opgav at finde et nyt sted at spise, og gik ned på vores lokale 'Katie Melua cafe'.

Tirsdag d. 28/4 var skuffelsernes dag. Vi tog chancen og tog tidligt ud til maosoleet igen i håb om, at køen var mindre end i søndags. Det var den desværre ikke, men så let gav vi ikke op. Vi stod i kø en halv time, og da endelig kunne se indgangen til mausoleet, blev vi hevet til side af personalet. Ingen havde i den 30 minutter lang kø fortalt os, at man ikke måtte have shorts på, og det stod heller ikke nogen steder. Vi havde to valgmuligheder: købe bukser i en overpriced souvinirebutik eller gå igen. Så vi gik væk fra maosoleet og prajede en taxa, der skulle tage os hen til en cafe i nærheden af hotellet.

(Køen til mausoleet)

Vi har hidtil haft rigtig gode oplevelser med taxaerne, Taxagroup, men denne var bestemt ikke en af dem. For det første kørte han en stor omvej, og for det andet rundede han op fra de 72000 dong, vi egentlig skulle have betalt, op til 80000 dong. Selvom det ikke er mange penge, det drejer sig om, handler det om hans moral, samt det at vi selv gerne selv vil bestemme, hvor mange penge vi giver i drikkepenge. Rigtig øv-oplevelse.

Om aftenen spiste vi på en restaurent, hvor vi fik lækre steak serveret med stegte kartofler og grønsager.

Onsdag d. 29/4 var det den store pakkesammen-dag, for dagen efter gik turen videre til Bali. Eller retter Kuala Lumpur, for vi skulle mellemlande her og vente i 13 timer på det næste fly til Bali.

Vi fik kun med nød og næppe fik lukket kufferterne i, og så var det tid til lidt hygge, inden vi skulle ud af spise aftensmad.

Vi sluttede Hanoi af på vores velkendte 'Katie Melua cafe' med lækker mad, god musik og en drink. Vi glemte desværre at tage billede af hovedretten, men vi huskede billedet til desserten.

Torsdag d. 30/4 kunne vi vinke farvel til Hanoi.

Det har været sjovt og spændende at være i Hanoi og opleve deres kultur. MEN, at opholde sig i Hanoi, to piger alene, er ikke en ideel plan uanset hvad, rejseguiderne siger. Vi har haft en del ubehagelige oplevelser, mens vi er gået rundt, og det er sådan nogle oplevelser, vi kunne have undgået, hvis vi havde rejst med vores forældre eller andre. Inden rejsen var vi godt klar over, at der kunne komme nogle konflikter, men når man bliver konfronteret med det, er det stadig overraskende.

Næste stop er Kuala Lumpur, hvor vi skal vente i 13 timer på det næste fly. Vi glæder os eminent meget... -.-