Den gyldne slutning

Tiden i Osaka var ved at være slut, og som sidste udflugt besluttede vi os for at se Kinkaku-ji, som er endnu et af de mange templer i Kyoto. Det helt specielle ved dette tempel er dog guldpavillonen, der ligger i haven ved siden af templet. Den er belagt med bladguld og har en gylden fønix på toppen. Det lyder næsten som noget taget ud af et H.C. Andersen eventyr.

Pavillonen blev opført i 1397 som en del af den 3. shoguns (Ashikaga Yoshimitsu) pensionsvilla, og pavillonen blev brugt til modtagelse af vigtige gæster. Hans søn konverterede senere villaen til et tempel.

Vi havde hørt, at der næsten altid var mange mennesker ved pavillonen, men da det i Osaka var overskyet og småregnende, tog vi chancen.

Da vi ankom til templet efter for første gang at have kørt med japanske busser, kunne vi dog godt pakke paraplyerne væk. Solen skinnede, men det var dog stadig lidt koldt. Det forhindrede dog ikke de mange kinesiske turister i at møde op med albuerne svingene ud til alle sider. Det var så hyggeligt!

Vi kom dog igennem det i nogenlunde god behold og fik snuppet et par billeder af den fantastiske pavillon. Det skal lige siges, at da vi først trådte ind i haven, havde vi regnet med at skulle gå lidt, inden vi stødte på pavillon; de bedste seværdigheder er tit gemt lidt væk. Men ikke i dette tilfælde! Vi kom ind gennem porten, og så var søen der med pavillon lige foran næsen på os.

 

Resten af haven blev udforsket i gåsegang, da folk har en tendens til bare at stoppe op og tage et billede i stedet for at ud til siden.

Pavillon var helt klart højdepunktet, men haven omkring den var en god konkurrent.

Vi fandt en bænk at spise frokost på, hvor vi havde udsigt til de mange mennesker, og hvor vi samtidig kunne sidde lidt i solen. Mange besøgende til templet lod friste af boder med is eller dango, og efter lidt overvejelse måtte vi også give et forsøg på den japanske specialitet dango.

Blandt de mange forskellige valgte vi mitarashi-dango, som er kværnet ris, der er blevet dampet og formet som kugler på størrelse med en dansk tyver. Herefter er de blevet overhældt med en sirup af  sød sojasovs, sukker og stivelse.

Det er svært at beskrive, hvordan de smagte, det skal næsten opleves, for hverken Fie eller jeg kan finde noget at sammenligne det med. Det tætteste vi kan komme er en vingummiskal, med en risagtig midte. Pointen er, at det smagte rigtig godt.

Herefter tog vi hjem for at handle en sidste gang i Yao, for dagen efter skulle bruges på rengøring og oprydning af lejligheden, inden vi skulle videre om fredagen.

De sidste 16 overnatninger i Yao, Osaka, er gået enormt hurtigt, og det er næsten udfatteligt, at vi snart forlader Japan.