Hiroshima - rosinen i pølseenden

Vores sidste stop i Japan inden Hanoi var Hiroshima, så det betød hotelophold fra d. 12/4 til d. 15/4 i centrum af Hiroshima og kun 7 minutters gåtur til Hiroshima Peace Memorial Park.

Søndag D. 12/4

Trætte men spændte checkene vi ind på vores stilede hotel i Hiroshima efter en noget forvirrende bustur. Vi havde valgt at ligge vores skæbne i googles hænder, hvilket i dette tilfælde ledte til en rute udelukkende med japanske kanji. For at sige det ligeud; vi var fucked. Heldigvis kan man hurtigt med et par få engelske ord og en del armbevægelser forklare en japansk kvinde, at man ikke forstå en dut japansk, og om hun eventuelt ved, hvilken bus man skal med. Så ja, vi var forvirret, men vi fandt vores vej til sidst.

Vi fik et nøglekort udleveret til værelset og elevatoren, og så var det ellers op til 18. etage med os.

Værelset var pænere end vi troede, og der var rent faktisk badekar! Og borset fra Meguro-ku var det den bedste seng, vi har ligget i på turen.

Vi slappede lidt af på værelset, inden vi gik ud for at få noget at spise. Både Fie og jeg havde den største lyst til pizza, så vi fandt en lækker italiensk inspireret restaurant (Savoy; kan helt klart anbefales), hvor vi fik smagfulde pizzaer!

Og så var det på hoved i seng, for vi havde masser, vi skulle nå dagen efter.

Mandag D. 13/4

Efter en god nats søvn på bløde madrasser gik vi på jagt efter noget morgenmad, for ingen af os synes vi havde lyst til at betale 82 kr pr. person for hotellets morgenmadsbuffet. Vi var overbeviste om, at vi kunne finde noget, der både var bedre og billigere.

Vores udflugt endte på Andersen cafe og bageri, som selvfølgelig var dansk inspireret. De havde sågar rugbrød! Rigtig dansk rugbrød! Aldrig har vi været så glade for at se andet end hvidt brød og toast.

Vi hyggede os gevaldigt på cafeen, inden vi måtte videre til Hiroshima Peace Memorial Park, der var dagens mål. Her skulle vi udforske parkens mange monumenter, Peace Memorial Museum og Atomic Bomb Dome. Det var en meget følelsesladet oplevelse, og allerede da vi trådte ind i parken, kunne man mærke den sørgmodige stemning, der lå over stedet.

Vi har efterhånden besøgt en del forskellige seværdigheder, og aldrig før har vi oplevet så stille et museum som Peace Memorial Museum. Det kostede kun 50 yen (ca. 3 kr) pr. person at se udstilling, men lige så snart man kom ind, forstod man hvorfor. Udstillingen er ikke lavet for at tjene penge på grusomheden, men for at oplyse og minde folk om hvor farlig og forfærdelig atomkraft er, og hvilke følger det har. Udstillingen var hverken kedelige eller dårlig på nogen måde - tvært imod. Den var utrolig stærk og meget flot lavet, og den satte tydelige præg på alle de besøgende, der somme tider lige måtte trække vejret en ekstra gang. Der var personlige genstande, bygninger og kropsdele udstillet, og videoer blandt andet indeholdt personlige historier om ofre og deres pårørende. Hvis I derude nogensinde kommer til Hiroshima, så er museet virkelig et must!

(Den røde kugle = a-bomben, de små firkanter = de bygninger, der stadig stod tilbage)

(Cykel og hjelm berørt af eksplosionen)

(Nede på trappen kan man se "skyggen" af den mand, der sad der, da bomben sprang)

 (Smeltet glas)

Atomic Bomb Dome gav et syn på, hvor kraftig eksplosionen var. Den blev bygget i 1915 og var før 1945 symbol for Hiroshima, da det var samlingsstedet under højtidelige begivenheder. Den 6/8 1945 eksploderede atombomben næsten lige ovenover, og det resulterede i, at alle inden i bygningen blev dræbt på stedet. På mystisk vis blev bygningen stående på trods af, at de omkringstående bygninger styrtede til grunden. Den er i dag et tragisk symbol på Hiroshimas fortid, og er blevet bevaret præcis, som den stod efter eksplosionen.

Andre små monumenter som den evige fredsflamme (slukkes først når det sidste atomvåben i verden er blevet tilintetgjort), børnenes fredsmonument, fredsklokken og cenotaph havde deres egen historie at  fortælle, men det var alt sammen værd at se.

(Children Peace monument - inspireret af Sadako Sasakis historie)

(Flere tusinde origami traner; japansk overtro, fold 1000 traner og du vil få dit ønske opfyldt)

(Den evige fredsflamme)

(Hiroshima bomb Dome bagerst, fredsflammen i midten, og cenotaph med navne forrest)

(Træ berørt af a-bomben - udhulet som følge af rediaktivitet og eksplosion)

(Memorial Ground for atom ofrene - klokken er indstillet til den tid, hvor bomben sprang, brostenene er rester fra det tidligere Hiroshima)

(Fredsmonument for de koreanske ofre)

(Fredsklokke)

Bagefter var det tid til lidt vinduskigning, og jeg fik langt om længe købt mig et cover til min nye telefon.

Vi holdt en lille frokostpause på en velkendt cafe, Choco Cro, og som nogen måske kan huske fra Og så regnede det..., servede de en af de bedste varme chokolade, vi hidtil har fået.

Til aftensmad syntes vi, at den skulle stå i det japanske tegn, og Fie fandt en restaurant, der hed Tago Rice, hvor de serverede Omurice. Det er en form for omelet, men ikke som vi kender dem i DK. Det er egentlig mere ris omgivet af en tynd skal af æggestand med selvvalgt tilbehør. Det var uimodståeligt lækkert, og vi er ret sikre på, at vi ikke behøver finde et nyt sted i morgen at spise aftensmad. Vi har fundet vores niche.

Tirsdag D. 14/4

Denne morgen spiste vi også morgenmad hos Andersen cafe og bageri, men nu stod måltidet på en morgentallerken bestående af røræg, bacon, salat, friskpresset juice, selvvalgt kaffe/the og tre forskellige stykker brød; et mørkt, et med kerner og et flute. Vi nød det i fulde drag, og så var det ca. 50 kr pr. person.

Vi havde en forholdsvis afslappet dag foran os; et lille kig på Hiroshima slot og ellers var det bare shopping. Alt sammen i gåafstand fra hotellet.

Hiroshima slot var ikke lige så imponerende som nogle af de andre slotte, vi havde besøgt, men det er også begrænset, hvor originalt en rekonstruktion fra slutningen af 1950'erne kan være. Slottet blev praktisk talt jævnet med jorden under atombombningen af Hiroshima. Enkelte ruiner fra det oprindelige står tilbage som minde.

Resten af dagen gik med shopping, og hygge.

Vores største foragelse på dagen var, da vi var inde i en tøjforretning og ville prøve nogle bh'er. Ved indgangen til prøverummet fik vi, at man ikke måtte prøve undertøj, så vi hang det hele tilbage og forlod straks butikken! Hvordan i alverden skal man kunne vide, om det sidder pænt eller ej uden at prøve det!?

Om aftenen tog tilbage til Tago Rice og fik lækker aftensmad.

 

Onsdag D. 15/4

Det var på tide, at sige farvel til Hiroshima og rejse tilbage til Tokyo, hvor vi dagen efter skulle have et fly videre til Hanoi.

Og guskelov at vi skulle flyve fra Tokyo! Tirsdag forulykkede et fly under landing i Hiroshima lufthavn, og lufthavnen blev derfor lukket på ubestemt tid, mens undersøgelsen stod på.

Vi købte morgenmad hos en bager, Little Mermaid, og bestilte billetter til Shinkansen. Vi kunne desværre ikke få Green car billetter til det første tog fra Hiroshima til Shin-Osaka, men resten af vejen fra Shin-Osaka til Tokyo, og herfra til Narita Airport station sad vi i luksusvognene.

Hele turen tog lidt over 6 timer, og når man tænker over den distance, vi har lagt bag os, er det egentlig ret vildt.

(Hiroshima - Shin Osaka - Tokyo - Narita lufthavn: 884,6 km)

Da vi langt om længe nåede frem til vores hotel, Narita Gateway Hotel, var kl. 17:30, og så stod den ellers på undersøgelse af madmulighederne på hotellet; hotellet lå nemlig rimelig isoleret fra storbyen.

Vi endte med den ene af de to restauranter, der lå i bygningen. En italiensk en hvor Fie fik en salat, og jeg fik pasta, og til maden fik vi Mojitos. Alt i alt en lækker middag. Bagefter var det tid til lidt hygge, inden vi skulle sove. Vi skulle være i Narita lufthavn kl. 10 næste morgen for at checke ind.