Fra Hanois fugtige varme til Balis skyfrie paradissol
Vi havde glædet os utroligt meget til 100 % afslapning på vores lækre hotel i Kuta.
Vi landede i Denpassars internationale lufthavn omkring kl. 11:30 fredag d. 1/5. Vi var rigtig spændte, da ingen af os havde været på Bali før, men vi havde hørt rigtig meget godt om den solbeskinnede ø. Vi skulle dog først have visa, som vi måtte slippe 35 $ pr person for, inden vi kunne træde ud fra lufthavnen.
Det hele gik let, og så stod vi ellers i ankomsthallen og skulle have fat i en taxa til hotellet. Desværre er det sådan med Bali, at et bestemt taxaselskab har monopol på at køre fra og til lufthavnen. Det vil sige, at det er dem, der bestemmer priserne. Vores chauffør, Wayan, havde sit eget kørselsselskab, og han tilbød os, at vise os rundt i Ubud i 10 timer for 50 $; det eneste, vi skulle gøre, var at ringe og aftale et tidspunkt.
Vores hotel var præcis som på billederne, og værelset var rigtig lækkert, dog havde de glemt at nævne, at hotellet praktisk talt lå midt på en motorvej. Fedt..... Dette resulterede i, at når vi skulle ud at spise eller ud at se noget, var det nødvendigt med en taxa. Vi fandt dog ret hurtigt ud af, at så længe vi kun kørte med taxaselskabet Blue Bird, der er det mest pålidelige taxafirma på Bali, kom en taxatur til det nærmeste restaurantområde kun til at koste 50000 rupier; det er ca. 25 kr.
Det bedste ved hotellet var helt sikkert poolen, der var placeret på taget med gode liggestole og poolbar.
Her tilbragte vi det meste af formiddagene, og vi gik hurtigt fra kridhvide danskere, til røde rejer, for endelige at blive dejlige brune.
Morgenmadsbuffeten var super lækker og med et kæmpe udvalg. Vi havde dog en tendens til at spise det samme, da alternativet var indonesisk spicy morgenmad. Nej tak.
(Nudlerne var meget stærke)
Om aftenen, når det var tid til aftensmad, fik vi hotellet til at ringe efter en Blue Bird, der tog os til Seminyak restaurantområde. Her lå der masser af lækre restauranter og butikker. Nogle gange var det at vælge, for vi fik hurtigt et par favoritter, som vi ikke kunne lade være med at vende tilbage til.
De bedste cocktails fandt vi på The Library, der var en ekstremt hyggelig og en til dels vestlig inspireret cafe/restaurant. Det er den bedste cosmo og frossen mojito, jeg nogensinde har fået.
Vores yndlingsbutik i Seminyak var Somewhere, hvor vi købte et par ting. Man kan jo ikke tage på ferie uden at shoppe lidt. Men inden vi shoppede, var vi på iscafen, Gelato Factory Bali, hvor de serveret frisklavet italiensk is. Mums. De 90000 rupier (45 kr) for isene var givet godt ud.
En af dagene gik turen til Kuta Beach, hvor vi taget nogle fantastisk billeder af solnedgangen og gået en lille tur på strandbredden. Jeg fik samlet et par flotte konkylier op, men vi var ikke sikre på, om jeg måtte tage dem med hjem, så de måtte desværre blive.
På Kuta Beach mødte vi en lille gruppe skolepiger, der var igang med et skoleprojekt om at forbedre deres engelsk. Så ligesom i Japan blev vi også på Bali interviewet; det var rigtig hyggeligt.
Et par dage inde i vores ferie mødte vi Camilla, en danskfødt australier, som vi snakkede rigtig godt med. Hun var rigtig sød, og det var dejligt at dele oplevelser med andre.
Da vi var nået ca. midt ind i vores ferie på Bali, skulle vi være lidt kulturelle. Vi ringede til Wayan, der havde kørt os fra lufthavnen til hotellet, og aftalte at han hentede os kl. 10 næste dag.
Vi kørte fra hotellet til Ubud og omegn, der var en hel del anderledes end Kuta.
Det første stop på turen var en smykkefabrik og tilhørende udstillingsbygning, der er berømt for sin udsmykning. Det var en kæmpe bygning, i forhold til de små varer de havde med at gøre.
Selve fabrikken var meget anderledes fra udstillingsbygningen. I udstillingen var der lyst og pænt over det hele, men da vi trådte ind på fabrikken var det en hel anden oplevelse. Det, man normalt kun ser i tv, var lige pludselig en virkelighed foran øjnene på os. Arbejderne sad ved bittesmå arbejdshjørner uden nogen som helst udluftning eller beskyttelse fra de hårde materialer, de arbejde med. Bygningen var lille, mørk og støvet; jeg tør slet ikke tænke på hvad det danske arbejdstilsyn ville have sagt.
Vi brød os ikke rigtig om at være der, så vi var hurtigt videre igen.
Andet stop var et vævningsgalleri og værksted, hvor kvinder vævede flotte stykker stof og malede med guld for detaljer.
Monkey Forest var noget, vi havde set meget frem til men samtidig frygtet lidt. Folk på Tripadvisor havde forskellige oplevelser, men vi tog chancen og bevægede os ind i den hellige abeskov. Og hvor var vi glade for, at vi gjorde det! Omgivelserne var helt fantastiske, og det var ligesom at træde ind i Junglebogen. Vi er ret sikre på, at vi så Kong Louis trone :)
Alt imens vi betragtede sceneriet, bevægede aberne sig vildt omkring, og lod for det meste besøgene være i fred, så længe man ikke forsøgte at gemme noget for dem; du kan være sikker på, at de finder det.
Jo længere vi kørte med Wayan, jo længere ud på landet kom vi.
Vi kom på et tidspunkt til en meget smal vej, hvor vi kunne stoppe op og se risterrasserne. Det er helt ufatteligt, hvad mennesker kan skabe, og vi stod længe og nød den flotte udsigt.
Inden vores rejse var vi blevet advaret om Balis politi, der desværre ikke helt følger den lov, de er sat til at få andre til at overholde. To gange blev vi stoppet af en patrulje, og så måtte vores chauffør ellers bestikke betjenten for, at vi kunne køre videre. Simpel bestikkelse lige ned i egen lomme. Ifølge Wayan var det en hel normal ting, men vi kunne godt fornemme, at han efter anden gang var lettere irriteret.
Men videre var vi nødt til at komme, for vi skulle op og se Balis vulkan. Da vi var nået op til udsigtspunktet, kom der endnu et eksempel på Balis udnyttelse af turisme. For bare at komme hen til udsigtspunktet skulle vi betale 65000 rupier, og som om det ikke var nok, var stedet en restaurant, så vi skulle også betale for noget at drikke, hvis vi ville sidde og nyde udsigten.
Det var en flot udsigt! Meget flot endda, men man kunne ikke lade være med at føle sig lidt udnyttet.
Turen fra vulkanen til næste stop var lang og bumpet. Vej var bestemt ikke blevet vedligeholdt.
Vi kom endelige frem til næstsidste stop, der var det hellige vandtempel, hvor buddhister vasker sig i helligt vand for at rense synderne ud. Det lignede meget templerne i abeskoven borset fra kanalerne med helligt vand.
Det mærkeligste ved vandtemplet var, da vi tre gange blev spurgt af andre turister, om de måtte tage et billede sammen med os. Endnu mærkeligere blev det, da det var en større gruppe, der pludselig alle sammen stod med kamera fremme. Vi havde ingen ide om, hvad der foregik, men det var meget sjovt alligevel.
Sidste stop var Elefantgrotten, der også var et tempel, og her kunne man gå ind i en lille, mørk grotte til nogle figure for at bede. Det mest facinerende var dog haven bag ved templet, hvor der lå gamle tempelrester og smuk natur. Jeg var meget betaget af et gammelt træ, hvis rødder stak op ad jorden og snoede sig rundt om hinanden.
Da vi kom tilbage til Kuta, var det blevet mørkt, og vi fik Wayan til at sætte os af i Seminyak, så vi kunne spise noget dejligt aftensmad.
Det var fantastisk at have privatchauffør en hel dag, og han kørte rigtig fint og forklarede ind i mellem om Bali. Det kan helt klart anbefales!
De dage, hvor vi ikke var ude at se noget, lå vi ved poolen og slappede fuldkommen af.
Bali var en fed oplevelse, og helt sikkert noget vi sent vil glemme, men nu går turen hjemad mod lille Danmark efter 2,5 måneds eventyr.
