mandag den 23. februar 2015

Introduktion

Hej folkens, Sofie og Liza her 

Som en lille indledning vil vi gerne præsentere os selv, som de skøre mennesker vi er. Vi har været veninder i lidt over 13 år, og nu er det på tide, at vi ser verden sammen. Det har altid været en fælles drøm at tage til Japan, og når vi nu allerede er derovre af, kan vi lige så godt tage et smut til Vietnam og slutte af på Bali med manér.
Vi er begge studenter fra Greve Gymnasium 2014 med henholdsvis engelsk/musik og engelsk/samfundsfag som hovedfag.

Vi ser frem til, at der kommer en masse sjove oplevelser ud af vores tur, som vi vil huske langt ud i fremtiden.
Vi glæder os til at vise jer verden igennem vores øjne fra d. 2. marts til d. 15 maj 2015.